naturens skønhed

Omgivet af dejlige skove, kuperede terræn og den betagende Buresø, der alt sammen indbyder til masser af ro og inspriation. Her følger vi naturens gang og her skaber vi møbler i bæredygtig egtræ, der holder i generationer.

Wood Tailor blev stiftet af Morten Blaabjerg i slutningen af 2021.
Et år tidligere flyttede jeg med min familie til det fantastisk naturskønne Buresø
i en gammel skovfoged ejendom. Her fik vi mulighed for at indrette vores liv på en for os mere harmonisk måde. Omgivet af de dejlige skove og det kuperede landskab, samt den smukke Buresø, der alt sammen indbyder til masser af friluftsaktiviteter. I den gamle staldbygning blev der snart indrettet snedkerværksted og ideerne begyndte at tage form.

Min kone havde et ønske om en bænk der kunne stå i stuen, men havde svært ved at finde et passende produkt i størrelse, kvalitet og udtryk. Bænken skulle være simpel i sit udtryk men stadig med finesse og høj materialekvalitet. Bænken blev startskuddet på Wood Tailor Copenhagen.

Hos Wood Tailor ønsker vi at være mest mulige ansvarlige over for vores omverden. 
  • Vi benytter udelukkende FSC produceret europæisk træ.
  • Designer møbler til at kunne blive brugt i generationer igennem enkelt og robust design.
  • Vi benytter udelukkende danske kvalitets snedkere med fokus på det gode håndværk.

Koncept

Lang levetid

Massive 28 mm planker

fås i 2 bredder

Luksuriøs massiv europæisk eg – natur eller olieret. Fordi det skal passe i dine egne smukke omgivelser findes vores bænke i 21 cm eller 31 cm bredder og i 9 forskellige længder - totalt tilbyder vi 54 forskellige størrelser fremstillet specifikt til dig.

Trækile

Håndlavet kvalitet

Vores bænke samles kun med en smuk selvlåsende, ikonisk trækile i siden. Hvis du senere ønsker en anden størrelse, har du mulighed for at skifte topplanken ud til en anden størrelse eller gavlenderne til en anden højde.

Uendelige muligheder

fås i 3 højder

Bænkene kommer i tre højder: 35 cm, 44 cm og 64 cm og passer dermed i alle slags rum. Som flot præsentations bænk bag sofaen, som sengebord, som lille taburet i entreen til at tage skoene på eller som høj dekorativ konsolbord. Mulighederne er næsten uanede og helt op til dig!



Shop bænke